Overvejelser ved samfundets åbning: Husk børnenes liv

DEBAT: Når vi får gang i økonomien efter Coronakrisen, må vi ikke glemme danske børn i syriske flygtningelejre.

Af Marianne Olsen

Ethvert menneskes overlevelse har værdi som hverken kan måles eller vejes. Ved samfundets åbning gælder det om at forstå at liv og helbred, praktiske og økonomiske tiltag for at komme i gang igen er to sider af samme sag, og at alle gode kræfter nu skal i sving til fællesskabets bedste. Dertil hører at få vores børn hjem fra de syriske flygtningelejre.

Da Coronaen fik statsministeren og den øvrige regering til med Folketingets tilslutning at lukke Danmark, blev det nærmest umuligt at give et modvilligt ord med på vejen. Situationen var simpelthen for alvorlig, og befolkningen havde den indstilling at nu gælder det virkelig om at tage sig sammen, høre efter og gøre det rigtige.

Det blev stort set gjort godt. Men nu åbner vi lidt, og så er det på tide at drøfte med hinanden hvad det vil sige at have ansvar, og hvad vi har lov til at forlange af de mennesker, som vi har sat til at forvalte samfundet.

Statsministeren udlagde situationen på den gamle vilde-vesten- maner: ”Pengene eller livet”, da hun lukkede. Det så rigtig fornuftigt ud. Det gjaldt nemlig om at sygehusene havde kapacitet til at modtage syge og døende.

Den vilde-vest-strategi er rigtig, når den velhavende rytter møder en landevejsrøver. Held den rytter, der slipper med livet ved at kaste sine materielle rigdomme til røveren.

Men et samfunds liv er ikke en rytter højt til hest, men også afhængigt af de materielle værdier, og værdierne er med til at tage vare på liv. Så i den store sammenhæng vi lever i, er det en falsk modsætning at stille op.

Når samfundet lukker op, og vi igen får gange i hjulene og økonomien blomstrer igen har vi fortsat ansvar for menneskeliv. Det gælder også børns liv, som efter sigende betyder ekstra meget for denne regering

Vi er nødt til at se klart og forstå nogle af de sproglige blomsters utroværdighed om ’danskerne’. Og vi må huske at Mette Frederiksen stadig mangler at vise at hun er børnenes statsminister.

Regeringen kan ikke være på børnenes side, når den tier om danske børn i de syriske flygtningelejre. Myndighederne må ikke lade nogen chance for at vise virkeligt lederskab gå fra sig: Det sande samfundssind ville naturligt betyde at myndighederne sætter himmel og jord i bevægelse for at få dem hjem.