Panafrikansk konference lagde vægt på ligeværd

Kristne afrikanere vil ikke kaldes minoriteter på deres eget kontinent. Fredskonference fokuserede på ligeværd i tale og handling.

Af journalist Svend Løbner

Det er så let at patronisere og ligefrem stigmatisere med sin indstilling, sit sprog, ja selv helt ubevidst blot fordi man tilfældigvis er født, hvor man er.

PROCMURA’s fredskonference i Dragør den 25. januar 2019 gjorde deltagerne helt skarpe på at omtale og behandle hinanden ligeværdigt, uanset om man er kristen eller muslim eller kommer fra nord eller syd.

Konferencen var arrangeret af Danmission og Mission Afrika.

 
Sammen på skolebænken

Forkortelsen PROCMURA står for Program for Kristen-Muslimske Relationer og betegner en panafrikansk dialogorganisation, der siden 1959 arbejder med fred og forsoning gennem dialog i 18 lande.

Det mest konkrete eksempel på arbejdet frem mod ligeværd kom fra Josiah Fearon, der er ærkebiskop i Kaduna, Nigeria, og PROCMURA-formand:

”Vi er ved at bringe muslimer og kristne sammen for at lære dem om hinanden. Lige nu har vi 20 kristne og 20 muslimer på skolebænken, både kvinder og mænd. De får undervisning sammen et helt år. Derefter sendes de ud for at arbejde sammen i et år. Selv om de skulle have hjerter af sten, vil de nok blødes op i løbet af to års tæt samarbejde!”

 
Menneske først, kristen så

Folketingsmedlem Daniel Toft Jakobsen (S) fra folketingets tværpolitiske udvalg for tros- og religionsfrihed bekræftede betydningen af oplysning og dialog:

”Dialog er vigtig, og kristne og muslimer skal have samme rettigheder. Vi er alle medborgere. Grundtvig sagde menneske først, kristen så.”

Religionsfrihed kræver dog ikke, at vi har en masse til fælles, pointerede han.

”Friheden skal også være dér, hvor mennesker ikke har meget til fælles. Enighed er ikke en betingelse for religionsfrihed. Hvis vi kun fører dialog om det fælles, løber vi en risiko. Vi skal også søge samtalen med dem, vi er meget uenige med. Det er en vigtig pointe for mig.”

 
Danmark retter op ”glemt menneskerettighed”

Udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) åbnede konferencen og gav sin fulde opbakning til arbejdet for tros- og religionsfrihed:

”Religionsfrihed er blevet karakteriseret som en glemt menneskerettighed. Det ikke fair, og det bør der rettes op på,” sagde hun og nævnte en række tiltag fra regeringens side for at støtte kristne og andre religiøse minoriteter.

Men præcis den betegnelse ord, ”kristne minoriteter”, havde ærkebiskop Josiah Fearon et andet perspektiv på:

”Hvordan kommer vi ud over begreberne minoritet/majoritet? I Afrika hjælper det ikke at kalde hinanden hverken minoritet eller majoritet,” sagde han.

 
Vil ikke være andenrangsborgere

”Jeg er nok farvet af min erfaring fra det nordlige Nigeria, hvor vi kristne behandles som andenklasses borgere, fordi vi er en minoritet. Med min baggrund klinger minoritet af, at jeg ikke hører til. Som om, jeg ikke har fulde rettigheder. Men jeg er lige så meget værd og har samme rettigheder som alle andre. Betegnelsen minoritet giver mig mindreværdskomplekser!”

”Det er en spændende debat,” svarede Ulla Tørnæs. ”Danmark er kendt for at respektere minoriteter. I grænselandet til Tyskland er det gennem årene lykkedes at skabe en kultur, hvor vi respekterer hinandens forskelligheder. Så i mit ordforråd er minoritet faktisk et meget positivt ord.”

 
Fokus på det, der forener

”Min pointe er, at brugen af begreberne majoritet/minoritet får os til at fokusere på det, der adskiller os. Jeg ønsker et meget stærkere fokus på det, der forener os som mennesker og som borgere,” replicerede Josiah Fearon.

Det var hun enig i, men sendte et spørgsmål tilbage til ærkebiskoppen: ”Hvordan skal jeg beskrive dem, hvis jeg ikke må kalde dem minoriteter?”

”Hvorfor ikke bare kalde nigerianere for nigerianere og sige, at alle har lige rettigheder? Derved er du ikke med til at stemple dem,” svarede Fearon og forklarede:

”Det handler om medborgerskab. Lande som jeres kan hjælpe os ved at arbejde for ét samfund, selv om vi har forskellig tro.”

Hvortil Ulla Tørnæs svarede:

”Det vil vi meget gerne!”

 
Fælles medborgerskab

Konferencen blev både indledt og afsluttet af biskop og formand for Danmission, Peter Fisscher-Møller, der som Josiah Faeron lagde vægt på ligeværdigt medborgerskab:

”Jeg har selv oplevet, hvordan det er muligt at bygge disse broer og respektere hinandens religioner og endda blive inspireret af hinanden. Religion kan være en inspiration og kilde til håb,” sagde biskoppen:

”Det har jeg erfaret i min egen by Roskilde. Da en ny moské blev bygget, var jeg beæret over at være inviteret til at fejre det. Ja, vi er forskellige religioner. Det skal ikke være skjult. Men til trods for forskelligheder kan vi være gode medborgere i samme by. Vi kan hjælpe med at opbygge de lokale samfund og benytte os af vores religiøse inspiration. Dialog er med til at udvikle fælles medborgerskab.”