Paula Larrain i spidsen for tv-program om religion

Den flerkulturelle radiovært inviterer religiøse ledere i DR2-studiet for at svare på eksistentielle spørgsmål fra seerne.

Har du brug for et godt råd om livets store spørgsmål?

Sådan indleder DR en invitation til dem, ”der vil have råd og vejledning fra et panel af åndelige vejledere fra forskellige religioner”.

Programmet ”Det gode råd” vises på DR2 første gang søndag den 14. juni kl. 23. Paula Larrain fra P1-programmet Tidsånd er vært. Larrain vil uden tvivl trække på sit udsyn til verden som flerkulturel dansker med chilensk baggrund.

Det DR2-program ’Det gode råd’ søger medvirkende, der vil have et godt råd om livets store spørgsmål, hjælp til et svært dilemma eller hjælp midt i en livskrise.

– Vi har et panel af præster og andre åndelige vejledere, som for eksempel en imam, en rabbiner eller en sikh, der beskæftiger sig med livets store spørgsmål, klar til at hjælpe dig og give dig svar på eksistentielle spørgsmål, skriver DR og spørger:

Hvad har du brug for vejledning om? Hvad er dit problem? Hvordan påvirker det dit liv?

– Vi hører gerne fra dig, ligegyldigt hvilket dilemma, krise eller problem, du har, skriver redaktionen.

Send en mail til detgoderaad@dr.dk.

Læs Paula Larrains historie her.