Rapport: Islamofobien trives i Danmark

Rapport kritiserer ghettolov, niqabforbud og integrationsministerens magt til at fratage statsborgerskab uden retslig kendelse.

En undersøgelse viser, at hver fjerde dansker i 2019 ønsker, at muslimske indvandrere bør deporteres.

Amani Hassani

Det har fået en dansk antropolog til at undersøge omfanget af islamofobi i Danmark. Amani Hassani har en ph.d. fra Concordia University, Canada, og aktiv i CEDAR – Center for Dansk-Muslimske Relationer.

Hun henviser til en undersøgelse foretaget af professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet i samarbejde med Mandag Morgen. Undersøgelsen viser, at en betydelig andel af danskere fordømmer muslimer og derfor risikerer at begrænse muslimers borgerrettigheder.

Fremmedhad på tværs af partier

– Mange minoriteter og antiracistiske aktivister håbede, at regeringsskiftet ville betyde mindre racistisk og nationalistisk diskurs i politisk retorik. Men de generelle islamofobiske tendenser, der blev observeret i 2018, er fortsat i det følgende år. Resultatet er ikke overraskende: Forskning har vist, at fremmedhad i den politiske diskurs ikke er et partipolitisk spørgsmål, men findes på tværs af det politiske spektrum, konkluderer Amani Hassani i rapporten og nævner ghetto-politikken, overvågning, lukning af muslimske friskoler som eksempel.

Integrationsminister kan fratage statsborgerskab

– Derudover har regeringen indført lovgivning, der giver Udlændinge- og Integrationsministeren magt til at fratage borgere med dobbelt statsborgerskab deres danske statsborgerskab – en lov indført for at forhindre, at danske ”fremmedkrigere” vender hjem. Denne lovgivning er blevet kritiseret for at være en trussel mod Danmarks tredeling af magt, idet dobbeltstatsborgere kan få frataget deres statsborgerskab uden retsligt tilsyn, skriver Hassani og nævner også forbuddet mod niqab i 2018:

– Det har især været bekymrende for niqab-bærende kvinders sikkerhed. På trods af, at flere af disse kvinder har oplevet hadforbrydelser, når de færdes offentligt, har hverken politiet eller statsadvokaten retsforfulgt nogen for disse hadforbrydelser. Dette er en bekymrende tendens, da det påviser en manglende villighed til at tage disse kvinders anklager alvorligt.

Politikere bør anerkende og bekæmpe islamofobi

Rapporten konkluderer med en serie politiske anbefalinger:

  • Politisk og offentlig anerkendelse af, at islamofobi er et reelt samfundsmæssigt problem, der påvirker, diskriminerer og begrænser muslimske borgeres liv, udsigter og følelse af inkludering i det danske samfund.
  • Invester i offentlige organer for at dokumentere og adressere erfaringer med islamofobi ud over hadforbrydelser – herunder oplevelser af forskelsbehandling i uddannelsesinstitutioner, beskæftigelsesmuligheder, boliger og i interaktion med sociale institutioner og sundhedsinstitutioner.
  • Invester i forskning, der udforsker spørgsmål og oplevelser af islamofobi som en unik form for racisme og diskrimination, der er rettet mod muslimske borgere eller borgere, der opfattes som muslimske.
  • Fremme civilsamfundsinitiativer, der arbejder imod racisme og diskrimination generelt og islamofobi i særdeleshed.

Læs hele Amani Hassanis rapport her.