Regeringens nervøsitet er skadelig for samfundet

DEBAT: Retssamfundet står klar til dømme danske syrienkrigere. Men regeringen vil ikke lade dem vende hjem til retsforfølgelse. Det er skadeligt for retsfølelsen, mener lektor Marianne Olsen.

Onsdag den 13. november bragte P1 Debat en diskussion mellem tre af Folketingets medlemmer og advokat Knud Foldschack i anledning af at syrienkriger Ahmad Salem el-Haj er kommet til Danmark og er blevet varetægtsfængslet.

Udsendelsen er interessant, for så vidt som det egentlige slet ikke blev omtalt.

En farlig nervøsitet

Det egentlige var Rasmus Stoklunds (S) og Pernille Vermunds (NB) tydelige nervøsitet, der viste sig i hørlig ophidselse. Det er formentlig på grund af både egen magtesløshed og manglende tillid til det danske samfunds anden magt, i dette tilfælde domsmagten.

Rasmus Stoklund går i udsendelsen så vidt, at han i egen person vil bestemme, hvem der er dansker.

Forrædere inden de er dømt?

Både han og Nye Borgerliges leder ønsker at danskere, der er taget til Syrien på trods af et udrejseforbud, slet ikke skal kunne komme hjem. Nu har man imidlertid, før de kom til, bedt om at de skulle hjem og dømmes, men i mellemtiden har Folketingets flertal frataget domsmagten den myndighed og lagt den over til Integrationsministeren, så han kunne dømme dem in absentia. Han deltog dog ikke i diskussionerne, som blev mere og mere ophidsede, og efterhånden blev magtesløsheden tydeligere.

Anklagemyndigheden er tilfreds med at Ahmad Salem el-Haj nu endelig er kommet til landet, så retten kan gøre sit arbejde.

Dødsdom over to børn?

Knud Foldschack fortalte om de to børn, hvis hjemkomst fra lejren til mormoren, han arbejder for. Det vil i realiteten være en dødsdom for de to- og fireårige børn, hvis de ikke kan vende hjem.

Også her syntes både regeringspartiet og NB at være enige om, at de ikke skulle have lov at være danske.

Rosa Lund (EL) har tillid til magtens tredeling her i landet og mindede om forbrydere som Peter Madsen og Peter Lundin, som vi alle husker med gysen, men de to andre mente at det var noget andet.

Jeg minder lige om at Ahmad Salem el-Haj endnu ikke er dømt på det tidspunkt de højrøstede skænderier finder sted.

Hvad sker der her i landet?

Hvordan kan det gå til at vores regering kan finde på at løbe fra ansvaret? At løbe fra, at den selv, ganske vist for år tilbage og i en anden skikkelse, har ønsket at få Ahmad Salem el-Haj hjem?

Domsmagten står parat. Anklageren står parat. Forsvareren står parat og Ahmad Salem el-Haj er her i landet. Men Regeringen magter ikke sit ansvar.

Lad ret ske fyldest, så borgerne ikke skal skamme sig over at have valgt et Folketing, der ikke vil stå til ansvar for en regering, vi kan respektere.