Seks indgange til klassisk musik i en karantænetid

KRONIK: Karantænetiden er en anledning til at fordybe os i kulturen: kunst, litteratur og ikke mindst musik. Klassisk pianist giver her en introduktion til at lytte til klassisk klavermusik.

Af Michala Linn, pianist

Mens vores tanker går til det danske sundhedsvæsen og Corona-virussens ofre, giver vi her følgende aktivitetsforslag til den øvrige danske befolkning, der (forhåbentlig) befinder sig i selvkarantæne i disse dage. Det bedste, vi andre kan gøre for at forhindre spredning af virus til udsatte grupper, er nemlig at blive inden for hjemmets fire vægge – også selvom vi føler os raske!

Selvkarantænen er en anledning til at kigge indad, at give opmærksomhed til de ting, der normalt drukner i hverdagens støj og travlhed, og måske endda se de sider i os selv, som vi ikke vil konfronteres med; melankolien, skrøbeligheden og ensomheden. Vi kan også vælge at vende os mod lyset; håbet, glæden og troen på os selv og menneskeligheden. Alt det kan kunsten hjælpe os med. Og netop i disse tider er det værd at sende verdens lidende kunstnere en tak, for hvad skulle vi gøre uden bøger, uden tv-serier og film og ikke mindst uden musik?

Her kommer en kort vejledning til, hvordan du kan komme i gang med at lytte til klassisk musik. God fornøjelse!

1. Hav tro på dig selv og din naturlige musikalitet

Mange kommer aldrig i gang med at lytte til klassisk musik, fordi de med egne ord ”ikke har forstand på det”. Forsøg at aflære alle de fordomme og forestillinger, du har om både klassisk musik og dig selv. Har du børn kan du eventuelt lytte sammen med dem og lade dig inspirere af deres umiddelbarhed og naturlige musikalitet. Naturlig musikalitet har vi nemlig alle sammen. Vi mennesker pludrer, nynner og rokker til musik, før vi kan tale. Desværre er vi blevet ”voksne” og har sagt farvel til den barnlige nysgerrighed og bramfrihed. Måske har man endda erstattet den af en selvcensur eller fordømmelse af sig selv, fordi man enten har fået at vide, at ”man ikke kan synge” eller at ”det er pinligt eller upassende at bevæge sig til musik”. Giv slip på tøjlerne, nulstil dig selv og gå ind i lytteoplevelsen med åbenhed. Bær over med dig selv, hvis du mister koncentrationen og vend blot dit fokus tilbage til musikken.

2. Luk af for distraktioner

Sluk mobilen og fjernsynet. Lad opvasken stå. Hjælp dig selv og sæt et afgrænset tidsrum af, hvor du giver musikken din fulde opmærksomhed. Jo mere du giver af dig selv i lytteoplevelsen, jo mere får du tilbage. Gevinsten kommer for alvor, når man når et stadie af selvforglemmelse, hvor man lader sig føre af musikken.

3. Lyt til det samme stykke flere gange

Musik er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik og form. Det er en evig bevægelse mellem det forventede og brud med forventninger. Vi føler ro i slutningen af et stykke, hvis det ender på grundakkorden, for det indfrier vores forventning om at lande ”derhjemme” igen. På samme måde giver det spænding til et stykke musik, hvis det pludselig ændrer toneart, tempo eller dynamik. Det er nogle af de knapper, en komponist kan skrue på, og hvis det balancerer, giver det os en behagelig lytteoplevelse.

Men hvis alt er ”ny information” – enten fra komponistens hånd, eller fordi det er første gang, vi stifter bekendtskab med det musikalske sprog, kan vi ikke finde hoved og hale i det. Lyt derfor til det samme stykke musik flere gange, og du vil opleve, at der danner sig en form og et overblik, samtidig med at du vil bemærke nye detaljer og måske endda føle dig tættere forbundet med komponisten eller fortolkeren gennem dette ”sjælens vindue”. 

4. Flyt fokus fra din personlige smag

Ligesom du ikke slukker en film, fordi du ikke bryder dig om hovedpersonens personlighed, eller lukker bogen, fordi den tager fat på tunge emner, du ikke genkender fra dit eget liv, så er musik meget større end den personlige smag.

Før du afskriver et stykke musik, så prøv at fokusere på, hvad komponisten har på hjerte. Er der et indhold, en fortælling eller en spændingskurve, som du skal forholde dig til? Kan der være noget, du ikke har forstået? Musik kan som anden kunst give indblik i andre universer, skæbner og fortællinger end dem, vi i forvejen kender til eller identificerer os med. Og Mozart og Beethoven er ikke udødeliggjort uden grund.

5. Få hjælp fra synssansen

Gå på Youtube, DR 2 eller Berliner Filharmonikernes streamingtjeneste, der i øjeblikket er gratis pga. pandemien. Det kan hjælpe på koncentrationen og formidlingen at kunne se de musikere, der spiller: Deres kropssprog, udtryk og tekniske snilde på instrumenterne. 

6. Begynd med lyttervenlige stykker

At vælge Schönbergs tolvtonemusik eller Stravinskijs ”Sacre du Printemps” som de første klassiske værker at stifte bekendtskab med, er måske en stor mundfuld at starte ud med. Det klassiske repertoire er gigantisk og kan være svært at finde rundt i – selv for musikkendere. Det hjælper ikke, at værkerne ofte både har opusnumre, numre, toneart, sats- og genrebetegnelser i deres titler, der kan synes noget uappetitlige. Spørg en ven, om de har nogle gode tips, find en playliste på Spotify eller læs videre her, hvor jeg anbefaler nogle af mine foretrukne klassiske klaverstykker.

Forslag

Her kommer en liste i vilkårlig rækkefølge over de klaverstykker, jeg selv vender tilbage til, samt en anbefalet fortolker af værket:

  • Bach: Sicilienne du Concerte en ré mineur, BWV 596 (Alexandre Tharaud). Klar og ren som en vintermorgen går denne lille sats direkte ind i hjertet.
  • Mozart: Klaverkoncert nr. 23, KV 288, 2. sats i A-dur (Wilhelm Kempff). Denne lille melankolske sørgmodige og dog livsbekræftende ”Sicilienne” er tidløs og minimalistisk med en blændende god melodi.
  • Chopin: Mazurka Nr. 13 (Vladimir Horowitz). ”Its very intimate now. Shhh”, siger pianistlegenden Horowitz, da han med et kamerahold i stuen, skal til at sætte an til denne indadvendte skrøbelige mazurka fra en af historiens største klavervirtuoser. Så er stemningen sat.
  • Brahms: Seks klaverstykker, Op. 118, Nr. 2 – Intermezzo in A-dur (Håkon Austbö) og Brahms: Fire klaverstykker, Op. 119, Nr. 1 i H-mol. (Håkon Austbö). Sammen med Mozart og Schubert, er Brahms én af historiens største melodikere. Det viser han i særdeleshed i disse to inderlige romantiske klaverstykker.
  • Nadia Boulanger: ”Vers la vie nouvelle” (Emile Naoumoff). Desværre er kvinder meget underrepræsenterede i komponistgerningen. Dem, der findes, spilles sjældent i koncertsalene, og kvindelige komponister er nærmest ikke-eksisterende i historiebøgerne. Dette er heldigvis ved at ændre sig, og vi bakker op om historiens glemte kvinder med denne appetitvækker fra klaverpædagog til nogle af det 20. århundredes største pianister. Værket er skrevet lige efter 1. verdenskrig. Hav det i mente, mens du lytter.
  • Clara Schumann: Sonate i g-mol (Isata Kanneh-Mason). Clara Schumann var gift med komponisten Robert Schumann og ven af komponist Johannes Brahms. Hun var også sin samtids største klavervirtuos, der turnerede Europa tyndt. Og så var hun altså også selv komponist – og en meget begavet og dygtig af slagsen, selvom hun stadig den dag i dag står i skyggen af sin mand. Denne sonate er en pianistisk og musikalsk magtpræstation.
  • Arvo Pärt: Für Alina (Joana Gama). Arvo Pärt formår med meget få virkemidler at formidle utrolig meget indhold i sine minimalistiske værker, som også indbyder til eksistentiel overvejelse.   
  • Beethoven: Klaversonate nr. 31, Op. 110 (Daniel Barenboim). Er man ovre i den eksistentielle boldgade skal man give sig i kast med Beethovens mest biografiske og personlige sonate. Her kommer man omkring intet mindre end liv og død, depression og ekstase, skønhed og skæbnens brutalitet, som i lys af Beethovens døvhed og skrøbelige helbred bliver desto mere hjerteskærende. Som min klaverprofessor sagde: Dette er ikke en sonate man lytter igennem. Det er en sonate, man lever med. Som ugerne, månederne og årene går, vil den få nye betydninger, og nye dybder og nuancer vil åbne sig for én.