Sina vil bare være sammen med sine børn…

En familietragedie: Sina blev indsat på Kærshovedgård og adskilt fra sit diende barn. Senere blev hun sendt til psykiatrisk afdeling og videre til afsoning af brud på meldepligt. Og så er hun udvist af Danmark…

Af Svend Løbner

Hvor er min mor? var overskriften på en høring i Aarhus, der blandt andet fortalte Sinas historie.

Sina Ahmadi er kurder og kommer fra grænseområdet mellem Iran og Irak. Hun har boet i Danmark siden 2012, men har fået afslag på asyl tre gange. Hun har to børn på hhv. 3 og 6 år, som bor hos hendes eksmand. Han og børnene har allerede fået dansk statsborgerskab, men Sinas afslag på asyl betyder, at hun skal rejse tilbage til Kurdistan, væk fra sine børn, hen til den familie, hun flygtede fra, fordi de ville tvinge hende til at blive gift med en meget ældre mand.

Et helt uforståeligt afslag al den stund at børnene er danske. Afslaget indebærer en permanent adskillelse af børnene og deres mor. Og dermed har mor Sina tabt tre kampe for at være sammen med sine børn.

Børn adskilles fra deres mor

Her fortæller familien Sinas historie til Gerda Abildgaard fra Ikast, der er medlem af kvindegruppen på Kærshovedgård. Og Gerda fortæller den videre til Netavisen Sameksistens, for – som hun siger: ”Vi er de små børns stemme. De har ingen stemme. De fleste politikere har glemt dem, så det er vores pligt at være deres talerør.”

Sina blev anbragt på Kærshovedgård i 2017, mens hun endnu ammede datteren. Dengang kørte familien hende frem og tilbage fra gården til hjemmet – en køretur på knap en time. I de første leveår var datteren indlagt tre gange på sygehuset. Her valgte Sina flere gange at overnatte hjemme hos sit syge barn og overholdt derfor ikke meldepligten.

I 2018 fik hun en dom for overtrædelse af meldepligten. Her var straffen en bøde på 1000 kroner. Siden er det blevet til flere domme…

Gør skade på sig selv

Sina lider meget under de forskellige retssager mod hende. Hun forstår ikke rigtigt, hvorfor hun ikke må være hos sin familie. Hun føler, at det er hende, der er problemet for hele familien og begynder at gøre skade på sig selv. Da hun er af den overbevisning, at hun selv er årsagen til alle genvordighederne, beder hun sin mand om skilsmisse. Den får hun, og forældrene får fælles forældreret over børnene.

Selv om Sina og hendes mand nu er skilt, fortsætter eksmanden og hans søster at hente Sina hjem til børnene hver dag. Når Sina har overholdt meldepligten kl. 9 om morgenen, venter en af dem uden for gitterporten, og så kører de til Horsens og spiser fælles morgenmad. Her får Sina også sin medicin, idet Karwan, eksmanden, vil være helt sikker på, at medicineringen er, som den skal være.     

Idømmes fængselsstraf og udvises af Danmark

På grund af datterens flere hospitalsindlæggelser og ret svage helbred som spæd, fortsatte Sina med at overtræde opholdspligten flere gange. Datteren er på det tidspunkt stadig under 3 år, og Sina føler, at hendes plads er hos hende. Derfor tiltales hun igen i 2019 for flere overtrædelser af opholds- og meldepligten.

Den 30. april 2019 afsiges der igen dom over Sina. Idet hun delvist erkender, at hun har prioriteret sit syge barn frem for at overholde opholds- og meldepligten, idømmes hun nu 10 dages fængsel samt udvisning af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

I december 2019 blev Sina hentet af politiet uden forvarsel, og kørt først til Herning arrest og om aftenen til Horserød, hvor hun afsonede dommen på 10 dage. Hun fik ingen meddelelse om, hvad der skulle ske, blev blot afhentet. Hun fik intet med sig – ud over det tøj hun havde på, ingen toiletartikler eller mobiltelefon.

Skærer i sig selv og forsøger selvmord

Sina er blevet uhyggelig tynd, sover ikke og har mistet appetitten. Hun kan ikke sove på det kolde værelse på Kærshovedgård. Hun ser grimme ting for sig og får ligeledes grimme tanker, når hun ligger i mørket i mange timer uden søvn. Hun holder sig helt for sig selv i den tid, hun er på gården. Hun har været meget selvdestruktiv, skåret sig mange steder på armene. Hun får angstdæmpende medicin. Det eneste, der holder hende oppe, er at tænke på sine to børn.

Det kniber stadig med at overholde meldepligten. Det går helt galt under en storm i januar, hvor hun og manden Karwan ikke kan komme frem til Kærshovedgård på grund af et væltet træ. Denne overtrædelse og to andre skulle hun i retten for den 4. februar, og hun vidste, at hun måske ville få et års ubetinget fængsel.

Dagen før hun skulle i retten overnattede hun hos svigerinden. Hun forsøgte her at tage sit eget liv, men heldigvis opdagede svigerinden det og fik tilkaldt hjælp. Sina blev akut indlagt på psykiatrisk afdeling i Horsens. Retssagen blev gennemført. Forsvareren anbefalede en mentalundersøgelse af Sina, hvilket retten gik med til. En psykiater anbefaler forlænget indlæggelse af – alternativt: pleje i hjemmet i Horsens. Men det sagde Udlændingestyrelsen nej til, og derfor kom Sina tilbage til Kærshovedgård to dage efter selvmordsforsøget, udstyret med ny angstdæmpende medicin.

Indrejseforbud i seks år

Forude venter om et halvt år en mentalundersøgelse, derefter en fængselsdom på op mod et år. Samtidig har hun søgt familiesammenføring med sønnen. Her er behandlingstiden cirka 10 måneder.

Men sådan skulle det ikke gå. I ugen op til at Danmark lukkede ned, blev Sina var afhentet af politiet og skulle fremstilles i retten i Herning. Sina fik tre måneders fængsel, som skulle afsones på psykiatrisk afdeling på Herning Sygehus. I den periode så børnene ikke deres mor.

I dag er Sinas tilstand så dårlig som aldrig før. Hun kan ikke føre en normal samtale, taler usammenhængende til vægge og døre og bliver til stadighed fyldt med angstdæmpende medicin. Kun når hun er sammen med børnene, tændes der en lille gnist i hendes øjne.

Midt i august fik Sina afslag på familiesammenføring med sønnen. Hun har fået besked om at forlade Danmark straks med indrejseforbud i seks år.

Her slutter Gerda Abildgaards beretning om Sinas historie. Beretningen er godkendt af Sinas eksmand og familie.

Men det sidste ord er ikke sagt. Hendes sag er anket. Og høringen i Aarhus mundede ud i en resolution og et åbent brev til regeringen, der bl.a. lyder:

”Vi opfordrer derfor statsministeren, regeringen og Folketinget til at anerkende alle børns ret til et familieliv med både far og mor samt sørge for, at børn af afviste asylansøgere på Kærshovedgård og Ellebæk ikke fratages denne ret.”

Læs hele brevet her.