’Skattejæger’: Involvér flerkulturelle i genbrugsbutikkerne

Der er et kæmpe uudnyttet potentiale i at involvere flygtninge og indvandrere i genbrugsbutikkernes frivilligarbejde, mener én af DR’s ’skattejægere’.

Det kan nedbryde fordomme og fremme integrationen at have flerkulturelle frivillige i genbrugsbutikkerne, siger Jens Guldsmed-Thomsen, der er kendt fra DR’s antikprogram, ’Skattejægerne’ og har mere end 20 års erfaring med salg af brugte ting.

Vi mødte ham på Mission Afrikas Genbrugs stævne i Vojens, hvor han holdt foredrag for over 90 fremmødte genbrugsentusiaster.

Genbrugsbutikker mangler frivillige

– Genbrugsbutikkerne råber og skriger efter at få flere frivillige, men de potentielle flerkulturelle frivillige, som går forbi og gerne vil være en del af et fællesskab – dem formår de ikke at få fat i, erfarer Guldsmed-Thomsen.

Det er genbrugsbutikkerne, der skal tage initiativet, for mange ved ikke, at det er en mulighed:

– Der er masser af indvandrerkvinder, som gerne vil være en del af et fællesskab, men de ved ikke, hvordan man kommer med, og de ved ikke, at det findes. Så der må vi hen og prikke dem på skulderen, lyder opfordringen.

– Mange går hjemme, fordi det er familiemønstret i deres familie, men det betyder ikke, at de ikke vil og kan noget. Det betyder, at det er deres arbejde at være i hjemmet. Men de kan godt slippe væk en eftermiddag om ugen, ligesom andre mennesker kan, uddyber den erfarne sælger, der er med i Venligboerne og selv har åbnet sit hjem for to syriske drenge.

Han er ikke i tvivl om, at det vil være en gevinst for nydanskere at stå i en genbrugsbutik:

– Ved at komme ind som frivillig får de en sprog- og kulturindlæring, som kan have stor værdi for dem, siger ’skattejægeren’.

Bygger bro mellem kulturer

Til daglig driver Jens Guldsmed-Thomsen antikvarbutikken Lykkegaard i Tversted med sin mand, Mads Ejlersen, når han altså ikke er ude i landet og holde foredrag om genbrugstrends.

Han erfarer, at der ude i butikkerne let kan opstå misforståelser på grund af de kulturelle forskelle:

– Næsten alle de genbrugsbutikker, jeg besøger, er meget optagede af de fremmede som et problem, fortæller han.

– De bliver for eksempel fornærmede, når en kunde vil forhandle om prisen. Men hvis man kommer fra Mellemøsten eller Afrika, så køber man aldrig noget uden at spørge, om man kan få rabat. Der clasher kulturerne, og man får et dårligt indtryk af den anden. Nydanskeren ser en sur gammel moster, og den gamle moster ser et menneske, som er flabet og vil forhandle om priserne i hendes butik. Men i det øjeblik, du har en inde på dit hold, som er en repræsentant for den kultur – så taler du om det i kaffestuen, og laver grin med det, og så bliver det en naturlig del af hverdagen, forklarer foredragsholderen.

Frygt for det fremmede

Jens Guldsmed-Thomsen opfordrer desuden alle gammeldanskere til at se indad i tilgangen til de nyankomne danskere:

– Jeg tror, at vi gør mange fejl i befolkningen i den måde, vi forholder os til nyankomne på eller tager afstand til dem på, reflekterer han.

– Jeg så for eksempel en undersøgelse på Facebook forleden, hvor 12.000 havde svaret på, om skolerne skulle undervise i det arabiske talsystem. Der var 56 procent, der havde svaret, at det skulle de ikke. Hvad i alverden skulle de så undervise i? Det er jo det talsystem, vi har. Det ved folk bare ikke, men fordi det hedder noget med arabisk, så skal det bare stemmes ned.

Og det er en skam, konkluderer Guldsmed-Thomsen.