Skørt af regeringen at fastholde krav om håndtryk

At kræve håndtryk for statsborgerskab er latterligt, men helt gakkelak bliver det, når selv ikke en coronavirus kan få regeringen til at ændre på kravet.

Kommentar af Mogens S. Mogensen

I disse dage og timer bliver det klart, at korona-virus-epidemien får store konsekvenser for vort daglige liv. Rejser til Norditalien og en række andre hårdt ramte områder aflyses. Superligakampe bliver gennemført uden tilskuere. På regeringens pressemøde, som blev transmitteret i TV, kunne vi høre, at den medicinske ekspert frarådede – ikke bare at give krammere og kys til hinanden – men også at give hånd. Og livet kan vel også fint gå videre uden at vi behøver at give hånd til hinanden.

Eller kan det nu det?

For da en journalist spurgte, om håndtrykket så også i denne situation ville blive suspenderet som et krav i forbindelse med tildelingen af dansk statsborgerskab, svarede statsministeren, at det skam ikke ville blive tilfældet. I stedet ville disse ceremonier bliver udsat indtil ansøgerne om dansk statsborgerskab igen kunne give hånd. Adspurgt om det ikke ville betyde, at disse nydanskere så i den mellemliggende periode ikke kunne få dansk statsborgerskab, svarede statsministeren bekræftende.

Så stor en betydning tillægger regeringen altså håndtrykket, at selv ikke en coronavirus-epidemi kan få regeringen til at tillade, at der gennemføres en statsborgerskabsceremoni uden det ellers obligatoriske håndtryk. Den implicitte argumentation må være, at håndtrykket er en så vigtig del af dansk kultur, at nydanskeres adgang til statsborgerskabet under alle omstændigheder må være et håndtryk. Men hvad så med vor danske kultur i den periode, hvor vi ikke kan gå rundt og give hinanden hånden? Svækkes sammenhængskraften så i det danske samfund i denne situation?

Jeg ved virkelig ikke, om man skal le eller græde, når man hører statsministeren sige sådan noget. Mit lønlige håb er, at vi i denne kaotiske coronavirus-situation i verden kan være så heldige, at der i de internationale medier ikke bliver plads til denne pinlige historie fra Danmark.

At vi her i Danmark lovgiver om håndtryk, er i sig selv i mange udlændinges øjne særdeles latterligt, men helt gakkelak bliver det da, når selv ikke en coronavirus kan få regeringen til at ændre på det.

Men regeringens latterlige holdning til håndtryk i denne coronavirus-epidemi, viser med al ønskelig tydelighed, hvor vigtig en stram udlændingepolitik er for regeringen. Så vigtig, at selv ikke en livstruende coronavirus epidemi kan få regeringen til at træffe fornuftige forholdsregler, af frygt for, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige skal beskylde regeringen for at have fraveget en stram kurs på udlændingepolitikkens område.