Somalisk mor kæmper for, at unge med somalisk baggrund bliver en del af samfundet

Mit ønske for min datter og for Danmark er, at danskerne vil lade de somaliske unge blive en del af samfundet med alle deres ressourcer, siger 46-årige Ilham Mohamed, der kom til Danmark som flygtning fra Somalia i 2000 og bor alene med sin 17-årige datter.

”Jeg er vokset op i en familie, hvor uddannelse blev vægtet meget højt. Mine forældre sagde altid, at jeg skulle uddanne mig, så jeg kunne klare mig selv. Derfor blev jeg heller ikke tidligt gift. Jeg elskede matematik, og da jeg var færdig med gymnasiet, ville jeg læse økonomi på universitetet. Men så kom krigen, og jeg måtte opgive min drøm,” fortæller 46-årige Ilham Mohamed.

Hun er vokset op i Somalias hovedstad, Mogadishu, men måtte flygte derfra på grund af borgerkrigen, og efter et ophold i en flygtningelejr i Kenya kom hun i 2000 til Danmark, hvor hun fik asyl.

Hun bor nu i Gellerup uden for Aarhus med sin 17-årige datter.

Min drøm for hende og for Danmark er, at danskerne vil se, at vores børn er en del af Danmark. De somaliske unge er hvide indeni og brune udenpå. De føler sig danske. Jeg drømmer om, at de får lov at bidrage med alle deres ressourcer.

Ilham Mohamed, dansk-somalier


”I Danmark har jeg uddannet mig til pædagog, og jeg har lavet en masse frivilligt arbejde. Jeg drømmer om, at de unge med somalisk baggrund kan få lov at bruge alle deres ressourcer i det danske samfund,” siger hun. ”Min datter går i 2.g HHX, og hun tager sin skole meget alvorligt. Hun siger, at hun vil være forretningskvinde,” siger Ilham Mohamed med stolthed i stemmen og tilføjer: ”Hun laver frivilligt arbejde ligesom mig. Hun er uddannet livredder og er frivillig med at arrangere svømning i foreningen Familienetværk, hvor jeg er formand. Og så har hun et fritidsjob i Bilka.”

Efter en lille pause tilføjer hun: ”Min drøm for hende og for Danmark er, at danskerne vil se, at vores børn er en del af Danmark. De somaliske unge er hvide indeni og brune udenpå. De føler sig danske. Jeg drømmer om, at de får lov at bidrage med alle deres ressourcer.”


Familienetværk og Bydelsmødre

Ilham Mohamed gør selv sit til at gøre den drøm til virkelighed. Hun er uddannet pædagog og har stiftet foreningen Familienetværk, der styrker somaliske familier og hjælper forældrene med at støtte deres børn bedst muligt i skolegang og fritidsaktiviteter. Desuden har hun siden 2015 været aktiv i Bydelsmødrene, og for nylig blev hun ansat som koordinator for Bydelsmødrene i Det Boligsociale Hus i Gellerup.

Hun er med til at uddanne nye bydelsmødre og arrangere møder, hvor kvinderne får information samfundsforhold, fx i form af oplæg fra byrådspolitikere, politifolk eller skolelærere. Desuden var Ilham Mohamed for to år siden en af initiativtagerne til en midlertidig udstilling i Den Gamle By i Aarhus, der skulle vise, hvordan somaliere i Danmark lever. Kvinderne indrettede en lejlighed med inspiration fra deres egne hjem i Gellerup, og gennem flere måneder var lejligheden en del af udstillingen i Den Gamle By. Gæsterne kunne gå ind i lejligheden og se, hvordan stuen var indrettet med et stort fjernsyn og små lyseblå somaliske flag, mens der i soveværelset hang store gardiner i kunststof, og i børneværelset kunne de besøgende spille PlayStation og lakere negle.

Vores børn føler sig danske, og de bliver meget sårede, når de hører somaliere omtalt på den måde (negativt). De tænker ikke på sig selv som fremmede, og de knokler for at uddanne sig og bidrage til samfundet.

Ilham Mohamed, dansk-somalier


”Vi ville vise danskerne, at danskere og somaliere ikke er så forskellige, som mange tror. I medierne omtales somalierne ofte meget negativt, og politikerne taler især om de somaliere, der ikke er på arbejdsmarkedet. Vi voksne kan tåle det. Men vores børn føler sig danske, og de bliver meget sårede, når de hører somaliere omtalt på den måde. De tænker ikke på sig selv som fremmede, og de knokler for at uddanne sig og bidrage til samfundet. Sandheden er, at de fleste somaliere sætter uddannelse højt og kæmper for, at deres børn skal uddanne sig og få gode jobs.,” siger hun.


”Ser kun tv-nyheder på dansk”

Den kamp har Ilham Mohamed kæmpet, og hun er glad og stolt over, at det går hendes datter godt.

”Jeg fødte min datter, da jeg lige havde fået asyl. Jeg var ikke sammen med hendes far, og jeg var kommet alene til Danmark. Kort før fødslen fik jeg graviditetssukkersyge og var indlagt i en uge før fødslen. Det var hårdt, og jeg følte mig meget alene. Men da jeg havde født hende, tænkte jeg, at nu havde jeg ansvar for et andet menneske, som ikke havde valgt at blive født uden familie i et fremmed land. Så jeg ville kæmpe for, at hun fik et godt liv,” fortæller Ilham Mohamed.

Kort forinden havde Ilham Mohamed fået asyl og var flyttet til Otterup på Fyn, hvor en af hendes barndomsveninder fra Somalia boede. Udover veninden kendte hun ingen i Danmark, og hun talte kun en smule dansk.

”Min sagsbehandler var fra Bosnien og kunne ikke tale engelsk, så der var tolk på, første gang jeg mødtes med hende, og det føltes grænseoverskridende. Da jeg så skulle aflevere min datter hos en dagplejemor, viste det sig, at hun heller ikke kunne engelsk. De to vigtigste mennesker i mit liv kan jeg ikke kommunikere med, tænkte jeg, så jeg bliver nødt til at lære dansk’,” husker Ilham Mohamed.

Herefter arbejdede hun målrettet på at lære dansk. Både på sprogskolen og i sin fritid. Via Dansk Flygtningehjælp fik hun en kontaktperson, en ældre dansk kvinde, som øvede sproget med hende.

”Hun lånte mig små bøger, som vi læste sammen, og hun sagde til mig, at jeg skulle se tv-nyheder på dansk for at lære flere ord. Så jeg så alle tv-nyhederne hver aften på alle kanaler, og jeg ser stadig kun danske nyheder, aldrig indvandrer-tv,” fortæller hun.


Uddannede sig til pædagog

”På sprogskolen sagde lærerne, at når man er kommet til landet som voksen, er det svært at gennemføre en videregående uddannelse på dansk. Men jeg ville fortsætte på sprogskolen, og det lykkedes mig at bestå en test, så jeg kunne tage Dansk 3, selv om lærerne i begyndelsen sagde nej,” siger Ilham Mohamed.

Efter et halvt års praktik i en vuggestue besluttede hun at uddanne sig til pædagog, og i 2010 var hun færdiguddannet. Hun har siden bl.a. været ansat som familiemedarbejder i Grenå Kommune og har desuden brugt sin uddannelse i det frivillige arbejde. Som koordinator for Bydelsmødrene er det vigtigt for hende at styrke kvinderne, så de kan engagere sig i samfundet og støtte deres børn bedst muligt.

”Vi er omkring 80 bydelsmødre i Aarhus, og 60 af dem er somaliere. Mange somaliske kvinder har mange ressourcer og gør en stor indsats for deres børn. Min drøm er, at vores børn ikke skal kæmpe lige så hårdt, som vi har kæmpet, for at finde en plads i det danske samfund. De er brune udenpå, men hvide indeni, så det rammer dem hårdere, når de møder fordomme og fremmedhad,” siger hun.

”Min datter blev en gang skældt ud af en ældre dame ved et busstoppested. Det var dagen efter et terrorangreb i Frankrig. Damen råbte ’det er jeres skyld, at der sker sådan noget’ og skubbede til min datter. Min datter blev vred. Men hun tænkte, at hvis hun skubbede igen, ville alle tænke dårligt om hende. Så hun gjorde ingenting. Det gjorde mig stolt.”


Fakta om ”100 % fremmed?”

Ilham Mohamed er en af 20 personer fra Aarhus med flygtningebaggrund, hvis historie fortælles i kort form som en del af det kunstdokumentariske projekt ”100 % fremmed?”.
• Projektet begyndte med 100 historier om flygtninge, der var kommet til Danmark og er bosat i København, og er siden blevet udvidet med historier fra og udstillinger i bl.a. Randers, Skagen og Sønderborg.
• Udstillingen i Aarhus åbner i Rådhusparken den 4. april 2019.
• Fra Aarhus rejser projektet videre til bl.a. Viborg, Vejle, Herning og Bornholm.
• Du kan læse mere om projektet og se alle historierne her.

 
Læs mere

100% fremmed?