Stærke fællesskaber modvirker ekstremisme

Familier, foreninger og religiøse fællesskaber har størst betydning for at undgå radikalisering, viser undersøgelse.

Af Svend Løbner

Stærke familiebånd, engagerede forældre, aktive deltagelse foreningslivet, religiøse fællesskaber og ledere, der tager deres ansvar alvorligt. Det er opskriften på mindre kriminalitet, modstandskraft mod radikalisering og færre unge, der rejser til Syrien som såkaldt hellige krigere.

Det konkluderer en ny rapport fra sikkerhedsvirksomheden CERTA med støtte fra TrygFonden. ”Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme” hedder rapporten, der interviewer 39 foreningsmedlemmer, imamer og medarbejdere i NGO’er i Mjølnerparken på Nørrebro, Vollsmose i Odense, Gellerup ved Aarhus og højreekstremistiske miljøer i Aarhus.

Stærke familier

Et gennemgående tema i de mange interviews er, at stærke hjem forebygger og modvirker radikalisering. Det er ifølge undersøgelsen hjem, hvor ”familiemedlemmerne aktivt interesserer sig for hinanden, hvor der er et fortrolighedsrum til at tale om udfordringer og problemer, og hvor forældrene formår at sætte grænser uden at lukke for diskussion af følsomme emner…”

Engagerede forældre er nøglen. En far reagerede fx på at hans søn viste ekstremistiske tendenser ved at tale med sønnen, inddrage familiemedlemmer og tilkalde en imam – og fik angiveligt talt sønnen fra at rejse til Syrien. En enlig mor involverede sine relationer og sit netværk i at tale sin søn fra at rejse til Syrien.

Modsat peger interviewene på, at adskilthed mellem forældre og børn i hverdagen ”kan bidrage til, at børnene bliver modtagelige for alternative fællesskaber, herunder ekstremistiske fællesskaber”. Undersøgelsen peger dog på, at mange forældre søger viden og hjælp, fordi de er bekymrede for, at deres børn bliver radikaliserede.

Aktive foreninger

Næst vigtigst efter hjemmene har alle former for tillidsfulde venskaber og lærer-elev-relationer stor betydning for at modvirke radikalisering. Foreninger, religiøse fællesskaber, klubber og væresteder virker med ”kompenserende modstandskraft”, får familien ikke fungerer optimalt.

Flere interviewpersoner peger på, at foreninger fremmer aktiv deltagelse i samfundet, styrker selvværdet og identitetsfølelsen og virker som en ventil for eventuelle frustrationer hos de unge. Som en respondent udtrykker det: ”I stedet for at kæmpe i Syrien, hvorfor så ikke nødhjælp og så videre. Andre måder at hjælpe på end at gribe til geværet”.

Der nævnes en somalisk kvindeforening som direkte arbejder for at modvirke radikalisering og kriminalitet blandt unge. SAHAN hedder foreningen i Vollsmose, som gennem dialogmøder søger at nedbryde mistillid og misforståelser mellem borgere og myndigheder. De rådgiver enlige mødre og driver en lektiecafé for at understøtte uddannelse.

Religiøse fællesskaber

Omkring halvdelen af interviewpersonerne nævner det positive potentiale, der ligger i et større samarbejde mellem religiøse fællesskaber og de aktører, der er i berøring med unge, skriver rapporten. Det forudsætter naturligvis, at de religiøse fællesskaber ikke er eksponent for ekstremistiske holdninger. Men interviewpersonerne peger især på, at imamer kan spille en vigtig rolle i aktivt at ”imødegå ekstremistiske udlægninger af islam og ved at udfordre de radikale og/eller militante islamisters forsøg på at tage patent på religionen”.

Interviewpersonerne mener dog, at de moderate imamer er for passive. Som en udtrykker det: ”Mange af de moderate, de sidder også i deres moskéer og venter på at folk kommer ind. Hib ut-Tahrir og Kaldet til Islam render rundt på gaden og samler folk ind, som ikke kommer i moskéen. De andre (moderate) prædiker til de frelste, mens de andre render rundt og samler udsatte op”.

Anbefalinger

Rapporten ”Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme” anbefaler, at debatten fokuserer mere på de ressourcer og initiativer, der findes lokalt, og dermed give en mere positiv omtale af de områder, som ofte betegnes som belastede. Der skal arbejdes på at aftabuisere de svære emner, så familier tør komme ud af busken med deres problemer og bede om hjælp. Religiøse fællesskaber og imamer, der står for en moderat og mainstream fortolkning af Islam skal komme mere ud af moskéerne og give de ekstremistiske grupper kvalificeret modspil. Og – ikke mindst – bør man i højere grad inkludere udsatte unge i skolerens og foreningernes fællesskaber, og hvis de overtræder grænser, skal man huske at ikke tage afstand fra personen, men fra adfærden.

Artiklen er fra 2016 og blev bragt umiddelbart efter rapporten blev offentliggjort.

Hent og læs rapporten her.