Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste

Voksne flygtninge der kom til Danmark, før indførelsen af starthjælpen i 2002, havde i 2003-2007 en typisk årsindkomst på 155.000 kroner de første fem år i Danmark. Flygtninge, der kom på starthjælp i stedet for kontanthjælp, havde derimod en typisk årsindkomst på 92.000 kroner i de første fem år. Det viser en ny omfattende analyse.

Da starthjælpen blev indført i 2002 for flygtninge og indvandrere, var målet, at den lavere ydelse skulle få flere i job og dermed fremme deres integration. Starthjælps-reformen sænkede i gennemsnit ydelsesniveauet for nyankomne flygtninge med 35-40 procent.

Da de fleste flygtninge stadig stod uden job efter reformen, var den direkte konsekvens af de lavere ydelser, at flygtninge gik fra at være en gruppe med lave indkomster til at være blandt de allerfattigste i Danmark. Det viser en analyseaf starthjælpens effekter og konsekvenser, som er udarbejdet af professor Christian Dustmann, seniorforsker Lars Højsgaard Andersen og seniorforsker Rasmus Landersø fra hhv. University College London og Rockwool Fondens Forskningsenhed.


Fra beskeden til meget lav indkomst

Analysen viser, at de fleste voksne flygtninge, der ankom før starthjælpsreformen i 2002, havde en beskeden indkomst. Som følge af reformen faldt gennemsnitsindkomsten til et endnu lavere niveau: Før reformen havde størstedelen af flygtninge en gennemsnitlig årlig indkomst på 100.000-200.000 kroner de første fem år i Danmark. Efter reformen havde de fleste en gennemsnitlig årlig indkomst på 0-100.000 kroner. Til sammenligning havde størstedelen af personer med dansk oprindelse 200.000-500.000 kroner om året i gennemsnit.

  
Ingen beskæftigelseseffekt på ”den lange bane”

Analysen viser, at Indførelsen af starthjælpen i 2002 fik flere flygtninge hurtigere i arbejde. Men på trods af den hurtigere beskæftigelse er der ingen beskæftigelseseffekter på den lange bane.

På kort sigt kom flygtninge, der fik opholdstilladelse efter starthjælpens indførelse, hurtigere i job, end flygtninge, der fik opholdstilladelse umiddelbart før reformen. Efter 1-2 år i Danmark har 22 procent af starthjælpsgruppen job. Det er en stigning på 60 procent i forhold til situationen for flygtninge, der fik opholdstilladelse umiddelbart før reformen, og som derfor kunne se frem til kontanthjælp i tilfælde af ledighed. Blandt dem er 14 procent i job 1-2 år efter opholdstilladelsen.

Men denne forskel forsvinder i løbet af nogle år. Efter 5-6 års ophold i landet har 45 procent af starthjælpsgruppen og 43 procent af kontanthjælpsgruppen arbejde. Efter 9-10 års ophold efter ses ingen forskel. Her gælder for såvel start- som kontanthjælpsgruppen, at 34 procent af grupperne er i job.

Det betyder, at over halvdelen af dem ikke kom i job, uanset om de fik opholdstilladelse umiddelbart før eller efter indførelsen af starthjælp. Til sammenligning ligger beskæftigelsen for etniske danskere i almindelighed på over 70 procent, anføres det i analysen.

En anden effekt af starthjælpsreformen er, at en større del af kvinderne i starthjælpsgruppen end kvinder i kontakthjælpsgruppen står uden for arbejdsmarkedet – særligt i de første 1-2 år efter, at de fik opholdstilladelse. Efter 9-10 års ophold udviskes denne forskel.


Voksne flygtninge på starthjælp dømmes oftere for kriminalitet

En anden effekt af starthjælpen er øget kriminalitet, fx i form af butikstyverier. Forskerne har på baggrund af tal fra Danmarks Statistik beregnet, hvor stor en andel af de 18-45-årige, som lever i faste parforhold, der har fået en dom for berigelseskriminalitet inden for de første fire år efter deres opholdstilladelse.

Det gennemsnitlige antal domme for gifte mænd i starthjælpsgruppen er 0,21. Det betyder, at der falder en dom for hver fem personer i gruppen i løbet af 4-års perioden. Det er dobbelt så mange som for mænd i kontanthjælpsgruppen. For kvinder i parforhold ses en lignende forskel – dog ligger antallet af domme på et niveau, der svarer til ca. halvdelen af niveauet for mænd.

Analysen viser også, at kriminaliteten er 60 procent højere blandt teenagere i flygtningefamilier på starthjælp end blandt teenage-flygtninge i kontanthjælpsfamilier.


Forældre på starthjælp integreres dårligere

Analysen viser videre, at flygtningebørn, der kommer fra familier, som kun kan modtage starthjælp i tilfælde af arbejdsløshed, er mindre tilbøjelige til at gå i et dagtilbud, og de klarer sig oftere dårligere i skolen end andre.

Blandt børn af flygtninge i kontanthjælpsgruppen går 56 procent i vuggestue eller børnehave, mens andelen kun er 40 procent for flygtningebørn i starthjælpsgruppen.

Når børnene kommer i skolealderen, klarer flygtningebørn fra starthjælpsgruppen sig dårligere end børn fra kontanthjælpsfamilier. Det skyldes bl.a., at børn fra starthjælpsfamilier generelt er dårligere til dansk end børn fra kontanthjælpsfamilier.


Fakta om starthjælpen

• Starthjælpen, der blev indført i 2002, er en lavere kontanthjælpsydelse til personer, der har opholdt sig mere end ét af de seneste otte år i lande udenfor EU/EØS.
• Der var tale om en reduceret ydelse – ofte tæt på en halvering – hvilket fx betød, at en mor og far med ét barn i stedet for at få, hvad der i 2017-kroner svarer til 13.000 kroner, i stedet fik godt 6.500 kroner.
• Det erklærede formål var – for flygtninges vedkommende – at tilskynde til beskæftigelse og derved øge integrationen. De skulle for at modtage ydelsen følge et integrationsprogram bestående af sprogkurser, kurser i dansk samfundsforståelse og aktive arbejdsmarkedsprogrammer.
• Starthjælpen, altså den lavere ydelse, har i øvrigt andre navne – netop når det er flygtninge, der modtager den. Oprindeligt hed den integrationsydelsen de første tre år efter opholdstilladelsen. I 2012 blev ydelsen helt afskaffet, for så i grove træk at blive genindført i 2015, stadig under navnet integrationsydelsen. Med finansloven for 2019 sættes ydelsen yderligere ned for forsørgere, og navnet ændres til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen.
Kilde: Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste (uddrag), Rockwool Fondens Forskningsenhed, 22-03-2019

 
Læs mere

Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste (nyhed), Rockwool Fondens Forskningsenhed, 22-03-2019

Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste (uddrag), Rockwool Fondens Forskningsenhed, 22-03-2019

Lowering welfare benefits: Intended and unintended consequences for migrants and their families (hele rapporten, engelsk), Rockwool Fondens Forskningsenhed, 22-03-2019

Ny rekord: Antallet af børn, der lever i fattigdom, er steget til 64.500, Sameksistens.dk, 04-12-2018

Aktionsgruppe: Integrationsydelsen fører ikke til integration – men til fattigdom og eksklusion, Sameksistens.dk, 26-01-2016

Flere omfattes af den lave integrationsydelse: Vil forringe flygtningefamiliers vilkår – og føre til fleree hjemløse udlændinge, Sameksistens.dk, 14-01-2016