’Troen medfører, at du har lyst til at gøre noget’

Folkekirken har en omsorgstjeneste, der retter sig mod alle udsatte, uanset baggrund og religion.

Af Svend Løbner

Hvem står på kanten af samfundet og har brug for hjælp?

Det spørgsmål står mejslet ind i sindet hos Mette Møbjerg Madsen, der er generalsekretær for De Samvirkende Menighedsplejer.

– Jeg oplever, at samfundet kører derudaf på motorcykel, og så har vi et lad, der hænger bagpå og slingrer lidt. Her er kirken ikke god nok til at sige: ”Vi har faktisk noget at byde på”.

Derfor er De Samvirkende Menighedsplejer sat i verden for at organisere Folkekirkens omsorg til samfundets mest udsatte. Selv om Corona-epidemien har sat store dele af samfundet i stå, er Menighedsplejerne stadig i fuld gang med at skabe kontakt mellem mennesker. Det sker først og fremmest gennem telefonen.

Menighedsplejerne hjælper mennesker med særlige økonomiske eller sociale behov. Det er først og fremmest dårligt bemidlede, ensomme, psykisk skrøbelige og mennesker i en svær livssituation på grund af sygdom hos nærtstående eller sorg over døde. Videre er det børn, unge og forældre fra hjem, hvor der er vanskelige vilkår af økonomiske og sociale årsager.

Voksede op i Syrien

Tilbuddene gælder ikke kun kirkens medlemmer, forklarer hun, da vi møder hende på organisationens hovedkontor i Valby – før Corona-krisen bød og alle at blive hjemme:

– Vi skal være gode naboer. Jesus gik jo ikke og skelnede mellem, hvem der hørte til hvilke religioner. Han talte med alle. Jeg ser kirken have en kæmpe rolle i at byde nye borgere velkommen og være med til at skabe sammenhængskraft i samfundet.

Mette Møbjerg Madsen er uddannet teolog og kommer fra en stilling som udviklingskonsulent i Specialcenter Øst og Vest i Slagelse. Forinden var hun chefkonsulent i Etikos, der arbejder med etisk ledelsesrådgivning. Hendes interesse for mødet mellem religioner har hun fra sin opvækst i Mellemøsten, hvor hendes far var FN-observatør:

– Vi flyttede til Syrien, da jeg var 12 år. I den dannelsesalder stiller man sig selv mange spørgsmål, og jeg lagde mærke til at religion fyldte meget mere i det daglige, end jeg var vant til derhjemme. Så jeg har brugt min tid på at finde ud af, hvad religion betyder i Danmark.

Gør som Jesus

Folkekirken har ofte ”udliciteret” omsorgsopgaverne til organisationer som Kirkens Korshær og missionsselskaberne – men menighedsplejerne er stadig en del af Folkekirken, pointerer Mette Møbjerg Madsen:

– Troen medfører, at du har lyst til at gøre noget. Jesus gik ikke kun rundt og talte på jorden. Han helbredte også og hjalp folk. Det er ud fra hans forbillede, at vi prøver at handle godt mod andre.

Hun fortsætter:

– Vi skal have øje for, at der er nogle strukturer, der skaber fattigdom eller ulighed. Der kan vi for eksempel tage fat i de særligt udsatte og finde årsagen til, at deres liv kører lidt i ring. Det kan vi gøre gennem Bisiddertjenesten, hvor vi tager med op og taler med sagsbehandleren. Vi kan hjælpe med at læse breve fra det offentlige eller banken. Forsøge at hjælpe med eventuel gæld, hvis der er nogle ting, som kan sættes i system.

Inviterer imamer og rabbinere

Som nævnt er Menighedsplejernes indsats ikke begrænset til kristne eller folkekirkemedlemmer.

– Når vi er majoritet, har vi en forpligtelse til også at række hånden ud til imamer eller rabbinere. Mange af dem er jo ikke fuldtidsansatte som religiøse ledere, så de har slet ikke samme fortrin. Så hvis vi i et sogn, hvor der også ligger en moské, ser nogle enlige kvinder, som har brug for et sted at mødes, så invitér dem med! Eller tag over at besøg dem og sig: ”Vi kan også holde det hos jer!”, sådan at de muslimske kvinder også får lov at være med i fællesskabet. Vi skal skabe nogle mødesteder og få snakket, for lige nu bor vi i ghettoer. Vi får ikke skabt følelsen af, at vi har samme mål.

Værdierne er vigtigst

Hvad kan den religiøse dimension tilføre et sekulært samfund som det danske?

– Jeg ville ønske, at det kunne tilføre, at Finansministeriet ikke havde så meget magt. At man ikke ville kunne indføre besparelser uden at besvare ”Hvorfor?”. At vi taler mere om visionerne for det gode samfund, end vi taler om vores økonomi og hvem, der tjener mest. At værdierne vil være det, vi snakker om som det primære. At vi får øje på kærligheden, varmen og det gode i vores samfund, slutter Mette Møbjerg Madsen.

Læs mere om De Samvirkende Menighedsplejer på www.menighedsplejer.dk.