Verden er blevet lidt mere fredelig

Et globalt fredsindeks viser, at verden i 2018 var en smule mere fredelig end året før. Terror trækker op i voldsstatistikken; lavere militærbudgetter sænker voldstruslen.

Verden er blevet et fredeligere sted at opholde sig. Selv om det kun er en lille smule, er det dog en positiv udvikling i forhold til 2008, hvor terror og borgerkrig fik indekset til at gå op.

Verden var i 2018 0,09 procent fredeligere end i 2017 ifølge Global Peace Index, skriver Globalnyt.dk. Indekset udgives af det australske Institute for Economics and Peace.

Den lille bitte fremgang i fredsindekset i 2018 er dog ikke nok til af udligne de tilbageskridt, der har været siden 2008.

Tendensen set over de seneste 10 år er negativ. Det gælder både konfliktniveauet og sikkerheden generelt. Borgerkrige og terrorangreb er hovedårsagen til, at verden er blevet mindre fredelig siden 2008. Til gengæld har 117 lande skåret ned på deres militær, og 98 har begrænset deres militærudgifter, skriver Globalnyt.