Ytringsfrihed kontra ytringsvold

Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination vil oplyse om forskellen mellem voldelig og konstruktiv kommunikation. Ytringsvold sætter nemlig gang i de samme processer i hjernen som fysisk vold, skriver psykolog Naderah Parwani.

Af Naderah Parwani

Jeg har tilladt mig at skabe et ord som modstykke til ytringsfriheden – nemlig ytringsvold. Ord kan være udtryk for vold, og ord kan være udtryk for fred og sameksistens. Ord og vores sprog kan nedbryde mennesker. Det er gennem sproget, vi oplever psykisk vold, men det er også gennem sproget, vi heler menneskers sår og genopbygger det, der har været udsat for vold.

Ytringsvold, voldelig kommunikation, sætter gang i de helt samme processer i hjernen som fysisk vold. Vi, i Psykologfagligt Netværk imod Diskrimination, ser det som vores faglige pligt at oplyse om forskellen mellem voldelig og konstruktiv kommunikation.

Kritisk tænkning er vigtig, men kritisk tænkning bliver ”ukonstruktiv”, når konsekvenserne bliver negative og destruktive. Kritisk tænkning er noget værd, hvis det skaber muligheder for udvikling. Enten løfter sproget og vores kritiske tænkning os op, eller den kan trække os ned mod mørket.

Derfor er jeg i gang med at skrive en bog om kommunikation på flere niveauer. Ytringsfrihed kræver nemlig en bevidsthed omkring kommunikationsformer og de psykologiske mekanismer, der ligger bag sproget. Vores psykologiske velvære afhænger af vores evne til at kommunikere, formidle vores behov og skabe kontakt.

Ytringsvold fører til handling. Sproglig stigmatisering har ført til fysisk vold og folkemord gennem historien. Talibanerne i Afghanistan, Rwandas folkemord og Nazityskland er eksempler på, hvordan ord blev til handling.

Jeg vil gerne slå et slag for bogen BARE FORDI AT – sprog og forestillinger i udlændingedebatten skrevet af Knud Lindholm Lau. Det er en virkelig gennemarbejdet bog, der er værd at købe og have på hylden, fordi den er så vigtig for vores samtid. Den indeholder så mange perspektiver på vores sprog i dag og sprogets konsekvenser med mange konkrete eksempler fra den offentlige debat.

Her vil man blandt andet kunne læse om Stantons teori, der deler folkemordsforløb op i ti faser fra ”klassificering” og ”symbolisering” til ”udryddelse” og ”benægtelse”.